
Læseguide:
1. "Legendernes Verden" er særligt vigtig for nye spillere, som er ubekendt med LV-Live og universet.
2. "Grundregler" er de grundlæggende regler, som alle skal kende og spille efter.
3. "Professioner" er de mange veje man kan udvikle sin karakter i, her er det kun relevant at læse, hvad man selv ønsker at bruge til sin karakter.
4. "Regler for byer" er specifikt om byer, som kun er relevant, hvis man ønsker at forstå strukturen bag byspillet og mulighederne i Skovpasset. Disse regler fungerer separat fra de øvrige.
Revisionslog version 1.2 (juli 2026)
Smårettelser ift. knudrede sætninger og stavefejl vil forekomme mange steder i regelsættet.
Legendernes Verden
-
Tilføjelse af kategorisering af racepoint, hvormed en begrænsning på kombinationer.
-
Tilføjelse af mulighed for racepoint for en paryk.
Grundregler
-
Større opdateringer i nævekamp, herunder hvad sker der når man har lige mange EP og hvorvidt man kan trække våben i en nævekamp.
-
Rettet i beskrivelsen om artefakters genopladning.
-
Ændring af effekter fra eliksirer, og hvilken rækkefølge de tager effekter i.
Professioner
-
Opdatering og uddybning af den almene evne “To-våben-kamp”, til at indeholde mulighed for sortkrudtsvåben, og krav til våbenevnerne.
-
Udvidet muligheden for at afgive følgererklæring, således at man nu blot som minimum skal kunne den adeliges navn.
-
Tilføjet at Adelige opsparer deres ubrugte følgererklæringer.
-
Ordlyd rettet i evnen “Diplomatisk Autoritet” i professionen “Diplomat”.
-
Uddybning af beskrivelsen til evnen “Forklædning I” ift. race i professionen “Bedrager”.
-
Opdateret beskrivelse til “Skjul Våben I” i professionen “Lejesoldat”.
-
Uddybning af hvad man ikke kan opfinde af evner.
Forklaringerne på ændringerne:
Hvorfor piller vi ved jeres EP og korint?
I forbindelse med overgangen til det nye regelsystem har vi besluttet at lave en mindre justering af eksisterende spilleres EP. Konkret fjerner vi 25% af den mængde EP man har ud over 15.
Baggrunden er, at det i det nye regelsystem bliver sværere at købe alle 5 EP pr. spilgang. Hvor man under det gamle system uden problemer kunne købe alle sine EP og stadig have rigeligt korint tilovers, vi forventer derfor at det fremover vil være realistisk at købe omkring 3½ EP pr. spilgang i gennemsnit. En ny spiller i dag vil altså have en markant langsommere progression end spillere under det gamle system har haft.
Justeringen sikrer, at alle spillere - nye som gamle - spiller under mere ens vilkår for fremtiden. Det er ikke en straf for at have været med længe, men en tilpasning til den nye økonomi. Eksisterende spillere vil stadig have en fordel, bl.a. gennem opsparet formue fra det gamle system.
Vi har truffet denne beslutning på baggrund af en grundig evaluering af det nye system samt den feedback vi har modtaget fra jer spillere. Vi holder fortsat tæt øje med balancen og justerer hvis der viser sig et behov.
Korinten nedjusteres tilmed med 90% for alle, da realiteten er at kobber ikke længere havde en værdi og vi ønsker at guld fremover skal være mere værd, frem for det man som standard handler med guld. Dertil kommer også det faktum at vi har et begrænset antal mønter, og det tager meget lang tid at tælle over 1000 korint op til 250+ mennesker.
Når værdien sænkes 90% for alle, betyder det at vi ikke rører ved den interne afstand mellem spillerne, så du vil stadig være proportionelt rigere/fattigere end din nabo, I samme stil som du var før. Alle korintpriser i spillet, styret af arrangørerne, nedjusteres også så de matcher den nye økonomi.
OBS! Er du kommet til at tage dine korint med hjem, så kom ind på arrangørgården og få dem vekslet. Tak!
Det nye adelssystem, og hvad du skal gøre:
I forbindelse med indførslen af “Adelig” som profession, så medfører det et ‘reset’ af alle adelige i Skovpasset. Det betyder at titlen adelig i Skovpasset ikke længere kun koster korint, den koster nu også EP - men den giver så også en del mere spil og muligheder end det gamle adelssystem gjorde. Vi opfordrer derfor alle som var adelige / eller er interesseret i at blive det til at læse den profession godt igennem.
Alle gamle adelsbreve forældes og vil ikke længere gælde i Skovpasset. Der vil blive lavet nye adelsbreve i nyt udseende til alle dem der køber professionen, og dermed fremover er adelig i Skovpasset.
Hvis du har en adelstitel fra det gamle system, hvad skal du så gøre?
Hvis du var adelig i det gamle regelsystem, så skal du tage et billede af dit adelsbrev og sende det til os. Derefter vil vi tilbageføre korinten til din karakter, som det ville have kostet i det nye regelsystem. Derefter kan du selv bestemme om du stadig ønsker at være adelig, ved at købe professionen, når du laver din karakter i systemet på vores hjemmeside eller om du ikke gider være adelig længere og blot nyde at have fået dine korint tilbage.
Du kan lave din karakter allerede nu!
Hvis du logger ind på vores hjemmeside og vælger “Karakterer” under din profil i øverste højre hjørne efter du er logget ind, så vil du blive ført over på vores database, hvor du vil være i stand til at bruge dine EP eller lave en ny karakter. Du kan også besøge databasen direkte på db.legendernesverden.dk, og logge ind med samme information som du bruger på hjemmesiden. Systemet er lavet, så det hjælper dig med hvad du kan købe og hvad det koster. Du kan også se dine EP, korint og drikkeklip inde på databasen.
Kan du ikke se dine karakterer inde på databasen, kan der være mange grunde til dette. Det er ikke noget du kan løse selv, så skriv til os via chatten her på hjemmesiden eller på Messenger. Oplys navn på dine karakterer samt evt. andre e-mails du kan have oplyst ude til arrangementet, så får vi det sammenført hurtigst muligt.
Hvis du opdager ting som den ikke vil lade dig gøre, eller ting, der virker som en fejl, så tag meget gerne et screenshot af det og send det til os på en af de to kanaler nævnt ovenfor. Vi har testet meget, men der kunne jo være noget vi havde overset!
Databasen har også fået en hjælpsom AI-assistent, Peli, som kan hjælpe med at svare på spørgsmål omkring dine karakterer eller reglerne. Han er dog ikke et menneske, så det er ikke altid han kender alle svarene. Skulle du have spørgsmål som han ikke kan svare på, så send os en besked på en af de to kanaler nævnt ovenfor, så vender en arrangør tilbage.




.png)