top of page

Visionsweekend

lør. 07. nov.

|

Byens Hus, Roskilde

Legendernes Verden afholder en visionsweekend i senefteråret 2026, hvor vi sammen sætter retning på, hvad foreningen skal være de næste år. Lørdag åbner vi dørene for alle, der har en idé til et arrangement – eller bare har lyst til at være med til at forme foreningens fremtid.

Visionsweekend
Visionsweekend

Vigtig Info:

07. nov. 2026, 10.00 – 22.00

Byens Hus, Roskilde, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde, Danmark

Legendernes Verden afholder visionsweekend lørdag den 7. november 2026, hvor vi sammen sætter retning på, hvad foreningen skal være de næste år. Lørdag eftermiddag åbner vi dørene for alle, der har en idé til et arrangement, eller bare har lyst til at være med til at forme foreningens fremtid.


Hvad er det?

Visionsweekenden er en weekend, hvor foreningens bestyrelse, frivillige og medlemmer mødes for at udvikle nye arrangementer i Legendernes Verden. I dag har vi LV-Live to gange om året og en månedlig brætspilsaften, men vi vil rigtig gerne være mere end det. Vi vil have rollespilsaftener, workshops, kurser, spil, sociale arrangementer, miniscenarier, foredrag og meget mere. Og vi vil rigtig gerne have nye arrangører med, der har idéer vi ikke selv har tænkt på.


Du er inviteret, hvis…

•         Du har en idé til et arrangement, stort eller småt, og kunne tænke dig at høre, hvordan foreningen kan hjælpe dig med at få den til at blive virkelig.

•         Du er nysgerrig på, hvad der sker i Legendernes Verden ud over LV-Live.

•         Du vil gerne være en del af et fællesskab af kreative folk i Roskilde og omegn.

•         Du har bare lyst til at være med en eftermiddag og drikke kaffe sammen med os.


Du behøver ikke være medlem af foreningen for at deltage. Du behøver ikke have erfaring. Du behøver ikke forberede noget. Du skal bare møde op.


Tre spor kører samtidig

Eftermiddagen er delt i tre spor, der kører sideløbende i hvert sit lokale. Du vælger det spor, der passer til det, du gerne vil arbejde med, og du må gerne skifte undervejs.


Spor 1: Rollespil og scenarier. Alt hvor man spiller en karakter. Miniscenarier og personlige scenarier i LV-Live-universet, rollespil i helt andre settings, pen og paper, DnD og andre bordrollespil, eller korte liveforløb kombineret med bordsessioner. Har du en kampagne, du gerne vil køre, eller et scenarie liggende i skuffen, hører det til her.


Spor 2: Fællesskab, workshops og læring. Alt det, der binder os sammen uden at være rollespil. Kostume- og rekvisitværksteder som våbenbygning, læderarbejde og syning. Spilaftener, filmaftener og quizzer. Foredrag om dramaturgi, karakterskabelse eller stemmeføring. Kurser i førstehjælp, fægtning eller improvisation. Kan du noget, du gerne vil lære fra dig, er det her, du skal sidde.


Spor 3: Online via Discord. Samme opgave som de to andre spor, men for dig, der ikke kan være i Roskilde den dag.


Bor du langt væk? Vær med online

Vi kører et dedikeret online-spor via Discord i samme tidsrum (kl. 13.00–17.00). En tovholder fra bestyrelsen sidder klar i et stille rum og faciliterer idéudviklingen med online-whiteboard og fælles snak. Du har samme mulighed for at byde ind med dine idéer som dem, der er i rummet. Vi ser især på formater, der fungerer på tværs af geografi, for eksempel online pen og paper, kampagner der kører over tid, eller arrangementer i andre dele af landet.


Praktisk

Sted: Byens Hus, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde.

Dato: Lørdag den 7. november 2026. Det åbne idéværksted er klokken 11.45 til 17.30, og aftenprogrammet starter klokken 18.00.

Pris: Det er gratis at deltage i idéværkstedet. Aftensmaden er gratis for medlemmer af Legendernes Verden og koster 100 kroner for alle andre. Husk at logge ind på din medlemskonto, når du tilmelder dig, så bliver rabatten trukket automatisk.

Tilgængelighed: Byens Hus er handicapvenligt med elevator og handicaptoilet.

Forplejning: Frokost, kaffe, te og kage er på husets regning. Allergier og særlige hensyn meddeles ved tilmelding.


Om weekenden som helhed

Det åbne idéværksted lørdag eftermiddag er en del af en større visionsweekend, hvor foreningens bestyrelse og frivillige arbejder lørdag formiddag, lørdag aften og søndag med at sætte retning for foreningens fremtid.


Spørgsmål?

Skriv til chatten her på siden eller find os på Facebook og Discord. Vi glæder os til at se dig.

Tilbud på medlemskab
Køb et medlemskab og få 100 % rabat på dette event ved kassen

  • Tilmelding

    Fra 0,00 kr. til 100,00 kr.

    • 0,00 kr.

    • 100,00 kr.

    Total

    0,00 kr.

    Del dette event!

    bottom of page